foto: Thomas Krogh Photography

Forwarden med nordjyske rødder forlænger sin aftale med klubben, og derfor råder cheftræner David de Fries over Simon Møller i næste sæson.

Simon Møller kom fra Frederikshavn tilbage i 2018. Forinden havde han lige slået Benløse i DM-finalen med Frederikshavn, og det er siden da blevet til to DM-guld for Benløse, begge med sejre over Frederikshavn.

Møller er en af de mere rutinerede i truppen, på trods af fødselsattesten siger 1997. Det bliver spændende at følge den offensive profil, der allerede tog hul på målscoringskontoen i onsdagens træningskamp mod Hvidovre.

David de Fries er glad for forlængelsen. “Møller er en atypisk spiller i Benløse-regi. Han er meget direkte og spiller ukompliceret når han kommer tæt på mål. Han kommer med noget de andre unge kan lære af, og vi er super tilfredse med han repræsenterer den røde Benløsetrøje i den kommende sæson”; siger cheftræneren.