Kære medlemmer og forældre
Hermed nyt om:
- Genstart af indendørs floorball
- Årsmøde 20. april (virtuelt)
- Næste sæson: Vil du give en hånd med?
- Kontingentrefusion – frist 1. maj
Hvornår kan vi ingen spille floorball indendørs?Mange hold er i gang med udendørs træning, og det er glædeligt! Nu er der kommet nyt fra regeringen og Floorball Danmark om genstart af indendørs idræt.
- Træning for børne- og ungdomshold
Går alt vel, kan der igen trænes indendørs fra onsdag den 21. april. - Træning for senior- og motionshold
Går alt vel, kan der igen spilles indendørs fra torsdag den 6. maj. - Hvornår begynder sommerferien?
Skolernes sommerferie begynder lørdag den 26. juni, så der vil kunne spilles indtil da. - Danmarksturneringen for ungdom og bredde genoptages ikke
Floorball Danmark har besluttet, at Danmarksturneringen ikke genoptages for andre rækker end ligaerne. Det betyder, at der desværre ikke kommer flere kampe for U11, U13, U15, U18 og seniorholdene 🙁. Det kan være, at det bliver muligt at arrangere træningskampe eller mindre stævner.
Om træning kommer til at kræve Corona-pas, er endnu ikke på plads. Det vender vi tilbage med, når vi nærmer os startdatoerne.
Årsmøde den 20. april kl. 19 (virtuelt)
Benløse Floorball holder virtuelt årsmøde tirsdag den 20. april. Her er vi også klogere på gentarten for børne- og ungdomshold. Bestyrelsen er i gang med at planlægge næste sæson, og ud over de sædvanlige punkter (valg, økonomi mv.) vil planerne for den kommende sæson være i centrum på årsmødet.Har du input til årsmødet, så hører vi gerne fra dig.Dagsorden og information om tilmelding følger.
Sæson 2021/2022: Vil du være med?
Vi ved allerede nu, at vi mangler gode kræfter til den kommende sæson.Har du lyst til at give en hånd med, så hører vi meget gerne fra dig. Det kan være som træner, hjælpetræner eller frivillig.
I forbindelse med årsmødet præsenterer bestyrelsen et samlet overblik over det frivillige arbejde i foreningen, så det bliver til at overskue, hvor vi mangler resurser.
Skriv til kontakt@bfcfloorball.dk, hvis du vil melde dig eller høre mere.
Kontingentrefusion
Husk, at uanset om dit hold kommer i gang igen eller ej, gælder tilbuddet om kontingentrefusion forsat (dog ikke for ligaholdene). Vi har forlænget fristen til 1. maj.
Hvis du vil støtte klubben, kan du enten undlade at bede om refusion eller bede om en mindre refusion end dit halvårskontingent.
Skriv til kasserer@bfcfloorball.dk senest 1. maj, hvis du har spørgsmål eller ønsker refusion.
Foråret er her, der blæser positive vinde i forhold til Corona og snart kan vi komme tilbage på gulv. For nogle allerede i april. Vi glæder os!God påske til jer alle.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Benløse Floorball Club