Benløse vandt søndag sin sjette sejr i lige så mange forsøg, da Skanderborg blev besejret 7-3 i Jylland. Nu venter to kampe mere onsdag og lørdag.

Skanderborg er et hold, der består af rutinerede og meriterede spillere. Jyderne ligger godt til i tabellen og kunne med en sejr over Benløse spille sig helt til tops. Sådan gik det dog ikke.

Første periode bød på to mål på 10 sekunder. Først kom Skanderborg i front, før ligatopscorer Mathias Glass udlignede.

Benløse var skarpe i overtal og udnytte tre ud af fire muligheder. Første gang til 2-1-føring på et kanonmål af Daniel Mac Cabe i begyndelsen af anden periode. Tim Jannerup gjorde det til 3-1, også i powerplay, og Benløse gik til anden pause foran 5-3.

I sidste periode var der ikke mange kræfter tilbage hos hjemmeholdet, og kampen faldt i tempo. Benløse lukkede forestillingen med to scoringer, heraf det tredje power-playmål sat ind af Mathias de Fries.

Benløse topper tabellen med maksimumpoint efter seks spillerunder. Rødovre er nærmeste forfølger. Københavnerne har kun sat to point til.

På onsdag kl. 19.30 kommer bundholdet Hvidovre til Ringsted, og på lørdag den 19. november kl. 18 er der dømt topkamp på udebane mod formstærke Sunds.

6. runde i Danmarksturneringen
Skanderborg – Benløse 3-7 (1-1, 2-4, 0-2)
07.03: 1-0
07.13: 1-1 Mathias Glass (Joel Berg)
20.00: U2 Skanderborg
20.54: 1-2 Daniel Mac Cabe (Jacob Bøge) PP
24.03: U2 Skanderborg
29.51: U2 Skanderborg
30.01: 3-1 Tim Jannerup (Jacob Bøge) PP
30.19: 2-3
30.55: 2-4 Jesper Roland (Jacob Bøge)
33.32: 2-5 Mathias Glass (Tim Jannerup)
34.08: U2 Andreas Bilenberg, Benløse
37.22: U2 Mathias de Fries, Benløse
38.27: 3-5 PP
39.30: U2 Andreas Bilenberg, Benløse
49.32: U2 Skanderborg
49.53; 3-6 Mathias de Fries (Daniel Mac Cabe) PP
52.17: 3-7 Tim Jannerup (Mathias de Fries)
56.48 Time out Skanderborg
57.59: U2 Frederik Pil, Benløse

Udvisninger: Skanderborg 4x2min., Benløse 4x2min.
Dommere: Kim Falgren og Torben Rafn
Morten Børup Hallen